VESTKYSTSTIEN
Vestkyststien - Thy (halvdelen)
Vestkyststien har stået på vores liste i et stykke tid, men er for nu afsluttet med halvdelen af turen.
Vi kan se, at mange bliver imponeret over de øde og barske landskaber på ruten, men da vi selv bor i Vestjylland og har været en del i Thy, er dette ikke så fremmed for os.
Derfor var vores forventninger til turen ikke skyhøje og den halvdel vi har vandret, har netop været meget som forventet.
Vi havde opdelt ruten fra Agger Tange til Bulbjerg i 6 dagsetaper. De to første blev vandret i efterårsferien 2023 og yderligere én i sommeren 2026.
Det ligger ikke umiddelbart i kortene, at vi får turen afsluttet.
Vi kan se, at mange bliver imponeret over de øde og barske landskaber på ruten, men da vi selv bor i Vestjylland og har været en del i Thy, er dette ikke så fremmed for os.
Derfor var vores forventninger til turen ikke skyhøje og den halvdel vi har vandret, har netop været meget som forventet.
Vi havde opdelt ruten fra Agger Tange til Bulbjerg i 6 dagsetaper. De to første blev vandret i efterårsferien 2023 og yderligere én i sommeren 2026.
Det ligger ikke umiddelbart i kortene, at vi får turen afsluttet.
Dag 1: Agger Tange - Lodbjerg Fyr (12,5 km)
Vores tur begyndte lørdag før efterårsferien 2023.
Turen var på vippen til at blive aflyst. DMI meldte om hård kuling med vindstød af stærk storm langs Vestkysten. Vi plejer normalt at “vælge” bedre vejr til vores vandreture, men vi så også en mulighed for at vandre en tur under lidt hårdere forhold. Vi ville egentlig begynde ved færgehavnen, men her må man kun parkere i 4 timer, så vi måtte lidt længere op ad tangen for at finde en plads til bilen (ved Høfde 72).
Hele vandreturen ad Agger Tange gik lang kysten, dog med en række høje klitter, der beskyttede os mod den direkte vind.
Vi fik dog stadig nogle “bank” af de mange stormstød, der tog fat i os og vore rygsække, og vores gang blev lidt som sømænd på dæk i hårdt vejr. Nogle steder røg vi ind i en storm af fygende sand der ramte os i ansigtet og endte i øjne og mund.
Da vi kom til Agger by fandt vi læ bag købmanden, hvor vi holdt frokostpause. I byen var der en del små ishuse og cafeer som havde åbent denne lørdag, til trods for det barske vejr.
Efter Agger gik vi på et stykke betonvej langs stranden. Her var der åbninger, hvor man kunne køre helt ned til havet, og ikke mindre end 2 steder var det lykkedes nogen at køre deres bil uhjælpeligt fast i sandet.
Indtil nu havde der kun været små lette regnbyger i løbet af dagen, men da lidt mere regn truede, ville vi dække os lidt. Vi fandt vores letvægts-regnslag frem, som viste sig totalt ubrugelige i stormvejret. De flagrede rundt som vildfarne plasticposer. Så lærte vi det: Når det stormer, skal der rigtigt regntøj til.
Fra kysten nord for Agger gik ruten ind til Lodbjerg Fyr, hvor vi skulle overnatte. Ved fyret ligger en fin shelterplads med 2 små shelters og et stort i form af en halvcirkel inddelt i 6 mindre shelters.
I det store shelter var der allerede et par familier installeret, men vi blev budt velkommen med åbne arme og valgte at overnatte i det yderste rum.
Der er gode faciliteter ved Lodbjerg Fyr. Der er vand og multtoilet ved shelterpladsen og rigtigt toilet ved fyret. Toppen af fyret er absolut også et besøg værd.
Det største plus ved stedet er dog Hønsehuset. Det er et lille hus med et opholdsrum hvor man f.eks. kan sidde og spise. Der er også en brændeovn man kan tænde op i og en masse aktiviteter man kan forlyste sig med.
Turen var på vippen til at blive aflyst. DMI meldte om hård kuling med vindstød af stærk storm langs Vestkysten. Vi plejer normalt at “vælge” bedre vejr til vores vandreture, men vi så også en mulighed for at vandre en tur under lidt hårdere forhold. Vi ville egentlig begynde ved færgehavnen, men her må man kun parkere i 4 timer, så vi måtte lidt længere op ad tangen for at finde en plads til bilen (ved Høfde 72).
Hele vandreturen ad Agger Tange gik lang kysten, dog med en række høje klitter, der beskyttede os mod den direkte vind.
Vi fik dog stadig nogle “bank” af de mange stormstød, der tog fat i os og vore rygsække, og vores gang blev lidt som sømænd på dæk i hårdt vejr. Nogle steder røg vi ind i en storm af fygende sand der ramte os i ansigtet og endte i øjne og mund.
Da vi kom til Agger by fandt vi læ bag købmanden, hvor vi holdt frokostpause. I byen var der en del små ishuse og cafeer som havde åbent denne lørdag, til trods for det barske vejr.
Efter Agger gik vi på et stykke betonvej langs stranden. Her var der åbninger, hvor man kunne køre helt ned til havet, og ikke mindre end 2 steder var det lykkedes nogen at køre deres bil uhjælpeligt fast i sandet.
Indtil nu havde der kun været små lette regnbyger i løbet af dagen, men da lidt mere regn truede, ville vi dække os lidt. Vi fandt vores letvægts-regnslag frem, som viste sig totalt ubrugelige i stormvejret. De flagrede rundt som vildfarne plasticposer. Så lærte vi det: Når det stormer, skal der rigtigt regntøj til.
Fra kysten nord for Agger gik ruten ind til Lodbjerg Fyr, hvor vi skulle overnatte. Ved fyret ligger en fin shelterplads med 2 små shelters og et stort i form af en halvcirkel inddelt i 6 mindre shelters.
I det store shelter var der allerede et par familier installeret, men vi blev budt velkommen med åbne arme og valgte at overnatte i det yderste rum.
Der er gode faciliteter ved Lodbjerg Fyr. Der er vand og multtoilet ved shelterpladsen og rigtigt toilet ved fyret. Toppen af fyret er absolut også et besøg værd.
Det største plus ved stedet er dog Hønsehuset. Det er et lille hus med et opholdsrum hvor man f.eks. kan sidde og spise. Der er også en brændeovn man kan tænde op i og en masse aktiviteter man kan forlyste sig med.
Dag 2: Lodbjerg - Nørre Vorupør (21 km)
Om morgenen gik vi i Hønsehuset, pakkede rygsækkene og spiste morgenmad. Vi sagde farvel til de andre i shelteret og gav os ud på dagens etape.
Så stod den ellers på klitheder det meste af dagen!
Dagens største udfordring var ud over blæsten, at stien var oversvømmet en del steder. De fleste gange kunne man komme næsten tørskoet forbi, men enkelte steder kunne man absolut ikke.
Carlos havde tage almindelige trailrunners på, mens Liv havde taget den noget klogere beslutning med en vandtæt udgave. Vandtætte strømper kunne dog også være en oplagt løsning.
Efterår, vinter og tidligt forår er det lige før vi kunne anbefale vandtætte støvler til denne strækning.
Ud over klitheder det meste af dagen kom vi også gennem et par små byer og lidt skov.
Da vi ankom til Nørre Vorupør var planen, at overnatte på campingpladsen, men vi tog planen op til revision.
Lysten var der simpelthen ikke til endnu en etape med klitheder det meste af dagen. Vi må også erkende, at flere praktiske opgaver derhjemme trængte sig lidt på, og det tog toppen af vandrelysten.
Derfor droppede vi ud at turen efter 2 dages vandring. De sidste 4 etaper må vi tage på et senere tidspunkt.
Dag 3: Nørre Vorupør - Klitmøller (16 km)
Det næste stykke fra Nørre Vorupør til Hanstholm havde Carlos besluttet at tage solo i sommerferien 2026.
Bilen blev parkeret i Thisted og der blev taget en bus til Nørre Vorupør.
Der var udsigt til en varm sommerdag, men masser af havgus dæmpede solen behageligt indtil frokosttid.
Første del gik ad brede cykelvenlige stier, og der var da også masser af cykelister på ruten.
Det gik ad mindre stier forbi Bøgsted Rende og efterfølgende på brede stier igen.
Lige før Vangså mødte jeg næsten et par andre vandrere. Et ungt par med store rygsække kom imod mig, men de gik forkert ned ad en lang indkørsel. Da de opdagede fejlen og vendte om, havde jeg allerede passeret dem.
Min overnatning var på Nystrup Camping i Klitmøller. En rigtig fin campingplads, som var godt fyldt op her midt i sommerferien. Desværre var der ikke mulighed for køb af mad på pladsen, så aftenmaden blev af den frysetørrede slags.
Bilen blev parkeret i Thisted og der blev taget en bus til Nørre Vorupør.
Der var udsigt til en varm sommerdag, men masser af havgus dæmpede solen behageligt indtil frokosttid.
Første del gik ad brede cykelvenlige stier, og der var da også masser af cykelister på ruten.
Det gik ad mindre stier forbi Bøgsted Rende og efterfølgende på brede stier igen.
Lige før Vangså mødte jeg næsten et par andre vandrere. Et ungt par med store rygsække kom imod mig, men de gik forkert ned ad en lang indkørsel. Da de opdagede fejlen og vendte om, havde jeg allerede passeret dem.
Min overnatning var på Nystrup Camping i Klitmøller. En rigtig fin campingplads, som var godt fyldt op her midt i sommerferien. Desværre var der ikke mulighed for køb af mad på pladsen, så aftenmaden blev af den frysetørrede slags.
Dag 4: Klitmøller - Klitmøller (7 km)
Dagens plan var at gå til Hanstholm.
Det ville blive en varm dag, så jeg lagde ud fra campingpladsen allerede kl. 7.15
Turen gik først gennem Klitmøller som var ret død en tidlig torsdag morgen.
Fra udkanten af byen går man ned til stranden, for hele vandreturen til Hanstholm går på selve stranden.
Stranden var meget bred men bestod at blødt sand overalt. Fødderne sank ned for hver skridt man tog. Helt nede ved vandet var der lidt mere fast underlag, men også sten og tang.
Blot en måned tidligere havde vi gået 6 km på stranden syd for Løkken, som var et helt andet fast underlag at vandre på.
Jeg magtede ikke 9 km vandring i blødt sand, så jeg droppede dagens etape. Man kunne have valgt cykelruten i stedet, men at gå langs en stor vej ville også være trist.
Til rutens forsvar skal nok siges, at jeg var lidt mentalt vandretræt, så der skulle ikke så stor undskyldning til for at droppe ud.
Jeg vendte rundt og gik tilbage til Klitmøller. Her fandt jeg en bus tilbage til Thisted og sagde farvel til Vestkyststien.
Det ville blive en varm dag, så jeg lagde ud fra campingpladsen allerede kl. 7.15
Turen gik først gennem Klitmøller som var ret død en tidlig torsdag morgen.
Fra udkanten af byen går man ned til stranden, for hele vandreturen til Hanstholm går på selve stranden.
Stranden var meget bred men bestod at blødt sand overalt. Fødderne sank ned for hver skridt man tog. Helt nede ved vandet var der lidt mere fast underlag, men også sten og tang.
Blot en måned tidligere havde vi gået 6 km på stranden syd for Løkken, som var et helt andet fast underlag at vandre på.
Jeg magtede ikke 9 km vandring i blødt sand, så jeg droppede dagens etape. Man kunne have valgt cykelruten i stedet, men at gå langs en stor vej ville også være trist.
Til rutens forsvar skal nok siges, at jeg var lidt mentalt vandretræt, så der skulle ikke så stor undskyldning til for at droppe ud.
Jeg vendte rundt og gik tilbage til Klitmøller. Her fandt jeg en bus tilbage til Thisted og sagde farvel til Vestkyststien.
Opsummering:
Vi kan sagtens forstå, at mange bliver bjergtaget af de store vidder på Vestkyststien, men det kan måske også blive lidt kedeligt i længden. Så Vestkyststien er som sådan ikke nogen dårlig vandrerute, men af en eller anden grund kommer den bare aldrig op blandt vores favoritter.
Efter første halvdel, brænder vi ikke for at tage den sidste halvdel.
Det er også lidt svært med logistikken ved Vestkyststien – især hvis man ikke tager hele ruten i ét stykke. Cold Hawaii er måske blevet lidt for fed til sine egne badebukser, så at finde langtidsparkering i de små byer er en stor udfordring (oftest umuligt).
Den offentlige transport i det vestlige Thy er heller ikke så imponerende, så det er også en udfordring at komme til rutens endepunkter: Agger færgehavn og Bulbjerg.
Man kan læse mere om Vestkyststien på denne side.
Efter første halvdel, brænder vi ikke for at tage den sidste halvdel.
Det er også lidt svært med logistikken ved Vestkyststien – især hvis man ikke tager hele ruten i ét stykke. Cold Hawaii er måske blevet lidt for fed til sine egne badebukser, så at finde langtidsparkering i de små byer er en stor udfordring (oftest umuligt).
Den offentlige transport i det vestlige Thy er heller ikke så imponerende, så det er også en udfordring at komme til rutens endepunkter: Agger færgehavn og Bulbjerg.
Man kan læse mere om Vestkyststien på denne side.
Herunder er et kort på Google Maps med vores halve rute (klik på billedet).
