ØHAVSSTIEN
Øhavsstien (Fyn)
Øhavsstien er en vandrerute på over 200 km, som går på det sydlige Fyn, samt Langeland og Ærø.
Vi valgte at bruge de 4 dage op mod Påsken 2023 til at tage det første stykke på Fyn fra Falsled til Svendborg.
Vi valgte at bruge de 4 dage op mod Påsken 2023 til at tage det første stykke på Fyn fra Falsled til Svendborg.
Dag 1: Falsled - Faaborg Camping (19 km)
Vores held med vejret må siges at fortsætte!
Vi trådte ud på ruten ved Falsled Kirke 1-2 timer efter et større regnvejr havde passeret. Vi havde tørvejr alle 4 dage, dog var denne første dag grå, tung og ret blæsende.
På sådan en tidlig forårstur må man forvente, at stierne kan være lidt udfordret med vand, og at man må finde små smutveje.
Første halvdel af denne vandredag var dog på et lidt højere (lavere) niveau. Det føltes som om den ene mudderpøl efterfulgte den anden, og mange gange var der ikke andre løsninger end bare at vade gennem sølet. Vi begyndte efterhånden, at betvivle vores livs-valg om primært at vandre i trailrunners!
Liv har en vandtæt udgave, og slap nogenlunde tørskoet. Carlos har en utæt udgave, der dog tørrer forholdsvist hurtigt igen, så her var der våde fødder meget af dagen.
Første del af turen gik langs markveje og gennem skov. Bøgen var endnu ikke sprunget ud, og vi tænker det må være en meget anden oplevelse, når de flotte fynske bøge er klædt i grønt. Vi opdagede, at der her på det sydlige Fyn er rigtigt mange gamle stendiger. Vi tænkte, at dette næsten kunne ligne en vandretur i England eller Irland.
Turen gik op mod Trebjerg (128 m) og for først gang fik vi den panorama-udsigt over det Sydfynske Øhav, som ville møde os flere gange senere.
Efterhånden som vi nærmede os de Fynske bakker blev stierne bedre … og stigningerne flere.
Ved den lokale golfbane var der nogle fine runde områder, som Liv mente var ideelle som teltpladser. De var allerede markeret med små flag (Hul 1, 2, 3 …).
Turen gik til sidst gennem Svanninge Bakker, som var et rigtigt smukt område og mindede os om vores tur i Mols bjerge. Der lå en del valnøddeskaller langs ruten, så der måtte vist være valnøddetræer i området. Efter Svanninge Bakker gik vi lidt sydpå for, at overnatte på Faaborg Camping.
Det var årets 2. åbningsdag på campingpladsen, så udvalget i den lille kiosk var meget begrænset, men en hjælpsom campingfatter skaffede os den dejligste flaske rødvin. I det lille køkken var der ingen varme på, men der var dog plads til et par halvkølige hikere i overtøj, så det var stedet, hvor rødvin og pulvermad blev nydt. Et lidt varmere opholdsrum havde været en fordel, for når solnedgang nærmer sig, falder temperaturen kraftigt. Hvis man ikke har et bål, er det letteste ofte bare, at kravle tidligt i soveposerne.
Dette blev også vores løsning på hele turen.
Vi trådte ud på ruten ved Falsled Kirke 1-2 timer efter et større regnvejr havde passeret. Vi havde tørvejr alle 4 dage, dog var denne første dag grå, tung og ret blæsende.
På sådan en tidlig forårstur må man forvente, at stierne kan være lidt udfordret med vand, og at man må finde små smutveje.
Første halvdel af denne vandredag var dog på et lidt højere (lavere) niveau. Det føltes som om den ene mudderpøl efterfulgte den anden, og mange gange var der ikke andre løsninger end bare at vade gennem sølet. Vi begyndte efterhånden, at betvivle vores livs-valg om primært at vandre i trailrunners!
Liv har en vandtæt udgave, og slap nogenlunde tørskoet. Carlos har en utæt udgave, der dog tørrer forholdsvist hurtigt igen, så her var der våde fødder meget af dagen.
Første del af turen gik langs markveje og gennem skov. Bøgen var endnu ikke sprunget ud, og vi tænker det må være en meget anden oplevelse, når de flotte fynske bøge er klædt i grønt. Vi opdagede, at der her på det sydlige Fyn er rigtigt mange gamle stendiger. Vi tænkte, at dette næsten kunne ligne en vandretur i England eller Irland.
Turen gik op mod Trebjerg (128 m) og for først gang fik vi den panorama-udsigt over det Sydfynske Øhav, som ville møde os flere gange senere.
Efterhånden som vi nærmede os de Fynske bakker blev stierne bedre … og stigningerne flere.
Ved den lokale golfbane var der nogle fine runde områder, som Liv mente var ideelle som teltpladser. De var allerede markeret med små flag (Hul 1, 2, 3 …).
Turen gik til sidst gennem Svanninge Bakker, som var et rigtigt smukt område og mindede os om vores tur i Mols bjerge. Der lå en del valnøddeskaller langs ruten, så der måtte vist være valnøddetræer i området. Efter Svanninge Bakker gik vi lidt sydpå for, at overnatte på Faaborg Camping.
Det var årets 2. åbningsdag på campingpladsen, så udvalget i den lille kiosk var meget begrænset, men en hjælpsom campingfatter skaffede os den dejligste flaske rødvin. I det lille køkken var der ingen varme på, men der var dog plads til et par halvkølige hikere i overtøj, så det var stedet, hvor rødvin og pulvermad blev nydt. Et lidt varmere opholdsrum havde været en fordel, for når solnedgang nærmer sig, falder temperaturen kraftigt. Hvis man ikke har et bål, er det letteste ofte bare, at kravle tidligt i soveposerne.
Dette blev også vores løsning på hele turen.
Dag 2: Faaborg Camping - Fjællebroen Havn (16,5 km)
Det havde været en kold nat, hvor vi målte minus 3 grader udenfor teltet, men dagen bød på klar solskin og som den eneste gang på turen fik vi mulighed for et varmt bad.
Vi tørrede teltet så godt vi kunne i den tidlige morgensol, pakkede sammen og begav os af sted.
Først lidt nordpå og ind på ruten igen, som gik gennem de flotte Svanninge Bjerge. Fra toppen af Lerbjerg (126 m) fik vi denne morgen en endnu flottere udsigt, end vi havde set dagen før.
Dagen bød på gode stier og en god blanding af skov, markveje og stier – og igen en del op og ned ad bakker.
Vi kom forbi godset Holstenshuus og et flot stykke skov bagefter.
Efter Åstrup by gik vi ned mod vandet, hvor vi mødte dagens eneste dårlige stykke sti langs inddæmningen ved Fiskholm. Her var stien helt oversvømmet, og der var igen dømt våde fødder.
Vi overnattede ved Fjællebroen Havn og havde planlagt, at aftensmaden skulle være fra den grillbar, der ifølge havnens hjemmeside ligger dernede. Google mente også, at denne havde åbent hver dag fra kl. 12-21. Det viste sig dog, at grillbaren havde været lukket i 2 år.
Carlos var nede i kulkælderen over dette og vores overnatning ved shelterne ved siden af havnen, hjalp ikke meget på humøret.
Det var egentlig nogle kreativt udformet, delvist lukkede sheltere, men selve området var mudret og meget optrådt og mindede lidt om en dansk musikfestival efter en uge med regn!
Der var køligt og klamt på shelter-pladsen, men heldigvis var der et bord/bænkesæt nede ved vandet, hvor vi kunne sidde i aftensolen og snakke med de forbipasserende.
Liv reddede mad-krisen ved at ringe til det nærmeste pizzaria, som hjalp os med en levering nede ved havnen. Tak for lækre pizzaer til www.sydfynpizza.dk
Alt dette hjalp betydeligt på humøret.
En del kom gående forbi vores bænk fra øst ( de fleste i gummistøvler) og kunne berette, at det næste stykke af stien var meget smattet. Og efter dette stykke skulle vi næste dag gennem Syltemae Ådal, som vi på forhånd havde hørt, kunne være svær at passere i vådt vejr. En af dem vi talte med mente, at vi ville ende i vand til knæene, hvis vi forsøgte at gå gennem ådalen.
Det gjorde vores beslutning let. Vi magtede ikke flere store mudderhuller, så vi valgte næste dag, at vandre ad landeveje til Vester Skerninge og herfra tilbage på den officielle sti.
Først lidt nordpå og ind på ruten igen, som gik gennem de flotte Svanninge Bjerge. Fra toppen af Lerbjerg (126 m) fik vi denne morgen en endnu flottere udsigt, end vi havde set dagen før.
Dagen bød på gode stier og en god blanding af skov, markveje og stier – og igen en del op og ned ad bakker.
Vi kom forbi godset Holstenshuus og et flot stykke skov bagefter.
Efter Åstrup by gik vi ned mod vandet, hvor vi mødte dagens eneste dårlige stykke sti langs inddæmningen ved Fiskholm. Her var stien helt oversvømmet, og der var igen dømt våde fødder.
Vi overnattede ved Fjællebroen Havn og havde planlagt, at aftensmaden skulle være fra den grillbar, der ifølge havnens hjemmeside ligger dernede. Google mente også, at denne havde åbent hver dag fra kl. 12-21. Det viste sig dog, at grillbaren havde været lukket i 2 år.
Carlos var nede i kulkælderen over dette og vores overnatning ved shelterne ved siden af havnen, hjalp ikke meget på humøret.
Det var egentlig nogle kreativt udformet, delvist lukkede sheltere, men selve området var mudret og meget optrådt og mindede lidt om en dansk musikfestival efter en uge med regn!
Der var køligt og klamt på shelter-pladsen, men heldigvis var der et bord/bænkesæt nede ved vandet, hvor vi kunne sidde i aftensolen og snakke med de forbipasserende.
Liv reddede mad-krisen ved at ringe til det nærmeste pizzaria, som hjalp os med en levering nede ved havnen. Tak for lækre pizzaer til www.sydfynpizza.dk
Alt dette hjalp betydeligt på humøret.
En del kom gående forbi vores bænk fra øst ( de fleste i gummistøvler) og kunne berette, at det næste stykke af stien var meget smattet. Og efter dette stykke skulle vi næste dag gennem Syltemae Ådal, som vi på forhånd havde hørt, kunne være svær at passere i vådt vejr. En af dem vi talte med mente, at vi ville ende i vand til knæene, hvis vi forsøgte at gå gennem ådalen.
Det gjorde vores beslutning let. Vi magtede ikke flere store mudderhuller, så vi valgte næste dag, at vandre ad landeveje til Vester Skerninge og herfra tilbage på den officielle sti.
Dag 3: Fjællebroen Havn - Alpegårdens Shelterplads (13 / 18 km)
Turen ud af Fjællebroen by gik nu ad landevejen. Vi kom forbi en æbleplantage og så denne dag en del frugttræer, som Fyn jo er kendt for.
Vi kom også gennem den lille by Ulbølle, som virkede til at være en meget aktiv by. Her spiste vi morgenmad ved byens legeplads / aktivitetsområde. Turen gik videre ad en cykelsti til nabobyen Vester Skerninge, hvor vi kunne tanke frokost og drikkevarer i den lokale brugs.
Herfra gik vi tilbage på den officielle sti, op til Knarrebjerg og gennem endnu et stykke bøgeskov der bare ventede på at blive grøn. Til sidst gik vi langs marker med Skotsk Højlandskvæg og op til Egebjerg Bakker.
Overnatningen var på Alpegårdens Shelterplads, som er en privat ejet plads, og pladsens største plus var en flot udsigt til øhavet. Ellers var det en lidt slidt plads med 2 sheltere, et muldtoilet og en bålplads (uden brænde), samt nogle halvrådne paller man kunne sidde på.
Der virkede ikke som om der var brugt meget energi på, at vedligeholde pladsen de seneste år.
Shelterne var dog ganske brugbare, men vi valgte at sove i vores telt, da det er en smule lunere.
Og vejret var 100% på vores side denne dag. Solen bragede ned og det føltes lunt som på en sommerdag. Det gjorde faktisk eftermiddagen og aftenen i Egebjerg Bakker ganske mindeværdige.
Vi kom også gennem den lille by Ulbølle, som virkede til at være en meget aktiv by. Her spiste vi morgenmad ved byens legeplads / aktivitetsområde. Turen gik videre ad en cykelsti til nabobyen Vester Skerninge, hvor vi kunne tanke frokost og drikkevarer i den lokale brugs.
Herfra gik vi tilbage på den officielle sti, op til Knarrebjerg og gennem endnu et stykke bøgeskov der bare ventede på at blive grøn. Til sidst gik vi langs marker med Skotsk Højlandskvæg og op til Egebjerg Bakker.
Overnatningen var på Alpegårdens Shelterplads, som er en privat ejet plads, og pladsens største plus var en flot udsigt til øhavet. Ellers var det en lidt slidt plads med 2 sheltere, et muldtoilet og en bålplads (uden brænde), samt nogle halvrådne paller man kunne sidde på.
Der virkede ikke som om der var brugt meget energi på, at vedligeholde pladsen de seneste år.
Shelterne var dog ganske brugbare, men vi valgte at sove i vores telt, da det er en smule lunere.
Og vejret var 100% på vores side denne dag. Solen bragede ned og det føltes lunt som på en sommerdag. Det gjorde faktisk eftermiddagen og aftenen i Egebjerg Bakker ganske mindeværdige.
Dag 4: Alpegårdens Shelterplads - Svendborg (14,5 km)
Efter endnu en kold nat fulgte den sædvanlige morgenrutine.
Når man ligger varmt og godt i soveposen skal man lige samle sig sammen til at hoppe ud i frostvejret.
Typisk skal man ud af nattøjet og i noget iskoldt tøj, når man pakker sammen. Det er ikke så rart, men når man starter gennemvarm, får man relativt hurtigt varmen igen.
Teltets oversegl skulle rystes fri for is, både rim på ydersiden og frossen kondens på indersiden.
Alt blev pakket ned i rygsækkene og vi gik ned fra Egebjerg Bakker.
Den sidste vandredag var uden mange stigninger, så tempoet var markant højere end de første 3 dage.
Vi gik ad markveje og små landeveje, forbi Hvidkilde og videre ad stier til Skovsbo og ind til Svendborg.
Det var egentlig planen, at vi ville gå ind til centrum, men valgte i stedet at fange et busstoppested i udkanten af byen. Vi skulle nemlig med bus til Faaborg, hvor vores bil var parkeret.
Og her sluttede vores oplevelse på Øhavsstien. Starten var præget af vådt føre, men det gode vejr gav os alt, hvad man kunne ønske sig af en vandretur i det tidlige forår.
Typisk skal man ud af nattøjet og i noget iskoldt tøj, når man pakker sammen. Det er ikke så rart, men når man starter gennemvarm, får man relativt hurtigt varmen igen.
Teltets oversegl skulle rystes fri for is, både rim på ydersiden og frossen kondens på indersiden.
Alt blev pakket ned i rygsækkene og vi gik ned fra Egebjerg Bakker.
Den sidste vandredag var uden mange stigninger, så tempoet var markant højere end de første 3 dage.
Vi gik ad markveje og små landeveje, forbi Hvidkilde og videre ad stier til Skovsbo og ind til Svendborg.
Det var egentlig planen, at vi ville gå ind til centrum, men valgte i stedet at fange et busstoppested i udkanten af byen. Vi skulle nemlig med bus til Faaborg, hvor vores bil var parkeret.
Og her sluttede vores oplevelse på Øhavsstien. Starten var præget af vådt føre, men det gode vejr gav os alt, hvad man kunne ønske sig af en vandretur i det tidlige forår.
Opsummering.
Øhavsstien gav os en super fin vandreoplevelse på strækningen fra Falsled til Svendborg.
Det er et kæmpe plus, at det er lykkedes, at lave en vandrerute, hvor der er meget lidt vandring på landeveje. Det sydlige Fyn har en flot natur, og bakkerne/bjergene er en oplevelse i sig selv.
Skiltningen var rigtig fin, der var kun et par gange, at vi var lidt i tvivl om retningen.
Vi havde lidt udfordrende stier den første dag, så måske skal man ikke tage ud på Øhavsstien umiddelbart efter en længere periode med regn.
Vi synes ikke, der er overvældende mange muligheder for primitiv overnatning på strækningen. En stor del af pladserne er privat ejede, og vi synes næsten det må være svært at finde plads til alle i de perioder, hvor der er mange vandrere?
Mad og drikke må man selv bære en del på. Der er selvfølgelig indkøbsmuligheder i Svendborg, men ellers var den eneste naturlige indkøbsmulighed i Vester Skerninge, hvor man ved en kort omvej, kan gå forbi den lokale DagliBrugs.
Mere information om Øhavsstien: Klik her.
Det er et kæmpe plus, at det er lykkedes, at lave en vandrerute, hvor der er meget lidt vandring på landeveje. Det sydlige Fyn har en flot natur, og bakkerne/bjergene er en oplevelse i sig selv.
Skiltningen var rigtig fin, der var kun et par gange, at vi var lidt i tvivl om retningen.
Vi havde lidt udfordrende stier den første dag, så måske skal man ikke tage ud på Øhavsstien umiddelbart efter en længere periode med regn.
Vi synes ikke, der er overvældende mange muligheder for primitiv overnatning på strækningen. En stor del af pladserne er privat ejede, og vi synes næsten det må være svært at finde plads til alle i de perioder, hvor der er mange vandrere?
Mad og drikke må man selv bære en del på. Der er selvfølgelig indkøbsmuligheder i Svendborg, men ellers var den eneste naturlige indkøbsmulighed i Vester Skerninge, hvor man ved en kort omvej, kan gå forbi den lokale DagliBrugs.
Mere information om Øhavsstien: Klik her.
Herunder er et kort på Google Maps med vores rute (klik på billedet).
De røde og lilla ruter er den officielle sti. Den blå rute er vores alternative rute på dag 3.
