Hærvejen

Hærvejen (projekt)

Hærvejen må vist betegnes som vores vandremæssige kludetæppe.
I løbet af 2020 og 2021 gik vi fra Viborg til Vojens i en række mindre sektioner. Og i 2023 har vi taget et par dage nord for Viborg. Flere ture kommer nok senere.
Her kan man læse lidt om vores oplevelser på Hærvejen.
Afsnittene er herunder placeret i geografisk rækkefølge – fra nord mod syd.
Etape-numrene angiver den kronologiske rækkefølge på hvornår vi tog etaperne.

Etape 12: Borup Hede - Hjarbæk – 18 km.

I september 2023 kom der en weekend med flot vejr, så vi besluttede at tage endnu et par dage på Hærvejen.
Vi begyndte turen ved Borup Hede og gik sydpå.
Det var tåget ved starten, men det gjorde ikke Borup Hede mindre flot. Vi gik først på grussti og derefter på små asfaltveje.
Ruten gik forbi en gammel ejendom, der åbenbart hører under det meget omtalte Viegård Stutteri. Her var alle indkørsler til ejendommen plastret til med adgang forbudt skilte.
Efter et stykke langs små landeveje kom vi gennem byen med det ikke specielt mundrette navn Skringstrup. Her gik vi en lille omvej for at holde pause i en fin lille bypark med shelters, toilet og borde.
Det næste stykke gik på Himmerlandsstien, som er en sti anlagt på den nedlagte banestrækning mellem Viborg og Løgstør. På disse nedlagte baner er der ofte et godt underlag, så det er som regel strækninger uden udfordringer.
Vores største udfordring var nok, at Livs rygsæk var begyndt at knirke voldsomt, hvilket blev dagens store samtale-emne. Ved at bytte rygsække dagen efter, blev problemet på mystisk vis meget mindre?
Himmerlandsstien gik også gennem Skals, hvor vi holdt en sen frokostpause.
Efter Skals gik vi over en fin gammel jernbanebro, lige der hvor Skals Å løber ud i Hjarbæk Fjord.
Umiddelbart herefter gik vi det sidste stykke vestpå ad en lille trampesti mod Hjarbæk, hvor vi overnattede på Hjarbæk Fjord Camping.
Campingpladsen var en udpræget fastliggerplads og vi var vist det eneste telt. Det var sidste weekend inden campingbutikken lukkede ned for vintersæsonen, så udvalget var lidt begrænset.
Det var dog muligt at købe lidt grillmad, så det var et stort plus.
Morgentåge på Borup Hede
Skringstrup Bypark
Hvad er det der knirker?
Jernbanebro

Etape 13: Hjarbæk - Viborg – 18 km.

Efter en fin nat på campingpladsen pakkede vi et noget kondens-ramte telt ned, købte lidt dyr morgenmad til turen og gik af sted.
Først gennem den fine Hjarbæk by og forbi havnen, derefter gik det op ad bakke og ned igen mod fjorden og der var nogle flotte udsigter ud over fjorden.
En lille sti førte os til den lille by Fiskbæk hvorfra det gik ad stier og små grusveje inden vi igen ramte Himmerlandsstien, som førte os til Undallslund plantage.
Under besættelsen var der et militært område i plantagen og der findes fortsat 20 bunkers i området. Under retsopgøret efter besættelsen blev 16 danske dødsdomme eksekveret ved skydning på det militære areal i plantagen.
Efter Undallslund gik vi forbi nogle kolonihaver og herefter ramte vi Viborgs industriområde.
Vi skulle slutte vandringen ved Lidl på Marsk Stigs vej. Det betød at vi havde en 5 km vandretur gennem Viborg, som ikke alle steder var specielt charmerende.
Vi gjorde et stop ved Viborg Domkirke, hvor der foran døren er nedlagt en sten isat en muslingeskal, som dem man møder på Caminoen i Spanien. Vi forsøgte at tage en selfie sammen med stenen, hvilket ikke gik helt fantastisk.
Og denne lille weekendtur, helt uden regn, sluttede så ved Lidl, hvor vi i Påsken 2020 tog de første skridt på Hærvejen.
Små veje i Hjarbæk
Udsigt over Hjarbæk Fjord
Pavillion i Undallslund
Selfie ved Viborg Domkirke

Etape 1: Viborg – Hald Hovedgård – 12 km.

Vores første 3 etaper på Hærvejen blev gennemført i Påsken 2020. Dette var under begyndelsen af Corona pandemien, og vi var derfor meget opmærksomme på, at holde afstand til andre mennesker.
Vi begyndte turen ved middagstid lidt udenfor Viborg bymidte netop for at undgå flest mulige mennesker. Efter vi var kommet gennem nogle af Viborgs villakvarterer, gik den første del af turen gennem en plantage med nåleskov.
Ved Hald Ege skiftede dette til en flot tur i en skov med løvtræer. Træerne var endnu ikke sprunget ud, så de stod ensomme og nøgne og skabte en flot kulisse for vores gåtur. Skoven virkede helt eventyr-agtig, og vi må vist komme forbi igen og se den om et par måneder, når alt er sprunget ud.
Den sidste del af ruten var lidt kuperet og vores første korte (halve) dag sluttede ved Hald Naturskole.
Der var en hel del mennesker ude denne Palmesøndag, hvor vejret var helt fantastisk. Området omkring Hald Hovedgård og Hald Sø er stort, så der var heldigvis god plads. I området ved shelterpladsen var der flere grupper godt spredt ud over det store område. Nogle ved shelterne, andre ved en anden bålplads og igen andre ved det overdækkede madpakkehus.
Af de fire sheltere på pladsen, var der kun overnattende gæster i de to. Os i det ene og to mænd i et andet. Vi delte bålet om aftenen – i god afstand naturligvis – og fik en rigtig hyggelig snak.

Ud af Viborg by
Ud af Viborg by
Ind i skoven på Hærvejen
På vej ind i skoven
På vej mod Hald Ege
På vej mod Hald Ege
Shelterpladsen ved Hald Naturskole
Shelterpladsen ved Hald Naturskole

Etape 2: Hald Hovedgård – Knudstrup – 20,5 km.

Vi forlod shelterpladsen kl. 8 om morgenen.
Turen gik via små stier langs vejen forbi Hald Sø. Herfra ind i et stykke skov inden vi kom til de smukke Dollerup Bakker, hvor vi mistede pusten på vej op ad trapperne. Men udsigten fra bakkerne var absolut strabadserne værd.
Den første del af dagens etapen blev i øvrigt ikke den mest effektive, da vi faldt i længere snakke flere gange. Midt i en periode med megen isolation var det som om, folk havde et ekstra behov for at snakke.
Først talte vi med en motions-interesseret mand med 2 hunde i Dollerup bakker og senere en heste-dame lige før Dollerup by.
Lige før Skelhøje var det med et par der var ude at lufte en nabos hund. De boede lige op ad hærvejen og ville gerne byde på en kold øl (trailmagic?). Dette foregik naturligvis ude på terrassen – i sikker afstand og med rigelig brug af håndsprit.
Efter Skelhøje gik ruten på småveje og grusveje ned til Stendal Plantage. I plantagen gik det først via større skovveje, men senere på en lille kuperet sti. Det var ret fantastisk, at man ikke bare havde valgt, at bruge de store skovveje, men der nærmest var lavet en lille flot ”bjergsti” til Hærvejen på en stor bakke i skoven.
Efter skoven gik det igen via grusveje og stier langs marker indtil byen Knudstrup, hvor vi havde valgt at overnatte.
I udkanten af Knudstrup ligger ”Den Grønne Plet” med et shelter, legeplads, bålplads og muldtoilet.
Legepladsen blev brugt af nogle små børn og deres forældre, men bålpladsen og shelteret havde vi helt for os selv.

Små stier langs Hærvejen
Lille sti langs vejen ved Hals Sø
Op i Dollerup Bakker
Op i Dollerup Bakker
Flot udsigt fra Dollerup Bakker - Hærvejen
Flot udsigt fra Dollerup Bakker
Plantage på Hærvejen
I plantagen

Etape 3: Knudstrup – Engesvang – 16,5 km.

Også denne morgen kom vi af sted kl. 8.
Vores overnatning i Knudstrup var lidt væk fra den officielle rute, så vi gik forbi en tankstation på hovedvej A13, og derfra tilbage på ruten.
Turen gik via markveje og skovveje, forbi Kong Knaps Dige og ind i Kompedal Plantage.
Vi kom forbi en stor hede med et flot udsigtstårn og herefter gik det på kryds og tværs i plantagen.
Mange af vejene i plantagen mindede mest om mudderhuller, og det er sjovt at se, hvordan der så blot opstår nye små stier inde i skoven langs skovvejen.
Efter at have krydset A13 kom vi forbi shelterpladsen ved Christianshøj. Som det første sted på vores vej, var pladsen påvirket af Corona-krisen. Silkeborg Kommune havde opsat skilte med opfordring til, at man ikke benyttede pladsen.
Herfra gik det ad stenede veje til Stenholt Skov, en af Jyllands smukkeste egeskove.
Ved denne gik vi igen lidt væk fra den officielle rute for, at slutte denne sektion ved Bølling Sø.
Her fandt vi på magisk vis en af vores biler parkeret, som vi kunne sætte os ind i og køre hjem.

Farvel Knudstrup
Farvel til Knudstrup
Kong Knaps Dige på Hærvejen
Kong Knaps Dige
Udsigtstårn på Hærvejen
Udsigtstårn ved heden
Corona-lukket shelterplads på Hærvejen
Corona-lukket shelterplads

Etape 4: Engesvang – Vrads Sande – 22 km.

Vores næste sektion begyndte selvfølgelig, hvor den forrige sluttede – ved Bølling Sø.
Her valgte vi at snyde lidt, da vi gik sydvest om søen i stedet for via den officielle rute langs østsiden. Syd for Bølling Sø gik vi så igen ind på Hærvejsruten, som gik gennem skoven sydpå.
Mens vi holdt spisepause i skoven, mødte vi en mand på cykel den modsatte vej. Han havde taget Vestkystruten fra Skagen til grænsen sammen med en kammerat, som måtte stå af undervejs. Da han nåede grænsen, cyklede han til Padborg og tog så lige Hærvejen tilbage igen. Friskt!
Kort efter gik vi under motorvejen, som pløjer sig gennem (eller over) Funder Ådal. Selv om det måske ikke er den smukkeste ting, at plante midt i naturen, så er det et imponerende bygningsværk. Og motorvejens effekt så vi lidt senere, da vi gik en lille stykke langs den gamle vej mellem Pårup og Silkeborg. Det er et stykke vej der tidligere har været meget trafikeret – og nu er der næsten ingen trafik længere.
Det næste stykke var på småveje gennem skoven indtil vi ramte den ”Den Skæve Bane”, som er en sti, der er anlagt, hvor der tidligere var jernbane mellem Funder og Brande. Her stødte vi på en fin lille shelterplads med gammeldags vandpumpe. Den blev vi selvfølgelig nødt til at afprøve.
Hærvejen følger banen et par kilometer, inden den drejer ind i skoven gennem en fin lille viadukt. Her var en af turens smukkeste skovstrækninger i et kuperet terræn. Og det blev ikke dårligere af, at vi var i den sidste weekend i april, lige hvor alt er i gang med at springe ud.
Vi kom gennem Sepstrup og forbi Møllegården, der udlejer hytter til vandrere på Hærvejen. Denne var til salg, så hvis man har en drøm om, at drive herberg på Hærvejen, så var muligheden her.
Det sidste stykke gik gennem skov og hede, indtil vi nåede dagens mål, som var en lille shelterplads nord for Vrads. Også på denne plads havde Silkeborg Kommune opsat skilt med opfordring til, at man ikke benyttede pladsen (Corona).
I shelteret lå allerede en ung mand, så vi valgte at sætte vores lille festival telt op og overnatte i dette.
Lidt senere kom to par med børn som gerne ville lave mad over bålet på pladsen. De spurgte pænt om det var i orden, og det var naturligvis helt fint for os. De havde selv stole med, så de dannede lejr omkring bålet. Vi fik pladsens bord/bænke sæt og lavede mad med vores Jetboil.
Da vi var lidt brugte efter dagens tur, gik vi tidligt i soveposerne.

Under motorvejen ved Funder Ådal
Under motorvejen ved Funder Ådal
Tankning af vand ved Den Skæve Bane
Tanker vand ved Den Skæve Bane
Viadukt under Den Skæve Bane
Viadukt under Den Skæve Bane
Hærvejen - På vej mod Vrads Sande
På vej mod Vrads Sande

Etape 5: Vrads Sande – Nørre Snede – 16 km.

Det havde været en klar nat og vores lille telt var godt vådt af dug og kondens. Heldigvis var det også en klar morgen, så solen fik tørret det nogenlunde, inden vi forlod pladsen lidt over kl. 8.
På den sidste del af gårsdagens etape havde Carlos fået smerter i den ene læg. Problemet var ikke forsvundet i løbet af natten, men smerterne blev heldigvis mindre efterhånden som musklen blev gået varm.
Desuden havde Carlos på denne tur valgt at afprøve et par nye sko (Altra Timp 1.0), selv om de gamle (Altra Lone Peak 4.0) aldrig havde svigtet. Nu var der nogle store flotte vabler på siden af hælen som bevis på, at man ikke skal ændre på noget der fungerer!
Men bilen var jo parkeret i Nørre Snede – 16 km væk, så det var jo bare at bide tænderne sammen og komme af sted.
Første del af turen gik gennem Vrads Sande, som er et stort flot hedeområde. Det er ikke fladt som man måske typisk på hede, og der var nogle flotte udsigter undervejs.
Herefter gik det meget gennem nåleskov. Der var bl.a. et stykke via lange lige grusveje, som nok var det billede vi havde af Hærvejen før vi gik i gang.
Vi kom forbi Nørhoved herberg som lignede et godt sted at overnatte, hvis det havde været sæson – og hvis vi ikke havde haft Corona-virus i omløb.
Det sidste stykke ind til Nørre Snede gik ad markveje langs store åbne marker.
Lige ved Nørre Snede var der en fin lille shelterplads, som ville være et godt sted at overnatte. For os sluttede denne sektion dog her.

Shelterpladsens toilet og udsigt derfra
Shelterplads - Toilet og udsigt
Carlos på heden
Carlos på heden
Forhindringer på Hærvejen
Forhindringer undervejs
Grusveje i skoven
Grusveje gennem skoven

Etape 6: Nørre Snede - Kollemorten - 16 km.

På bagkanten af vores sommerferie 2020 fandt vi lige 3 dage med godt vejr, hvor vi kunne tage næste sektion på Hærvejen.
Og på denne tur ville vi prøve noget nyt, nemlig overnatning i herberg/hytte. Det betød også, at vi ikke skulle slæbe telt og liggeunderlag med, så vores rygsække var en tand lettere end normalt. Det kunne sagtens mærkes.
Vi begyndte i Nørre Snede, hvor vi parkerede bilen og gik øst for byen, hvor Hærvejen løber forbi. DMI havde lovet ca. 25 grader i løbet af dagen, men vi havde overset, at det var en iskold morgen, så de lange ærmer måtte findes frem.
Første del af turen gik gennem skov og efter 5 km holdt vi pause for at spise morgenmad.
Mens vi sad i græsset kom 2 kvinder fra Nordjylland (ja, det kunne høres) forbi i samme retning som os. Og vi fik hurtigt afklaret, at de også skulle bo på Hærvejscenteret i Kollemorten.
I løbet af dagen passerede vi hinanden flere gange, efterhånden som vi skiftevis holdt pause.
Ved Koustrupgård gik vi lidt væk fra ruten for at se shelterpladsen, som ligger rigtigt hyggeligt og godt beskyttet af høje stejle skrænter.
Efter shelterpladsen kom en lang stigende landevej op mod Øster Nykirke, som er Danmarks højest beliggende kirke, 127 meter over havet. Kirken var lukket, men toilettet var åbent.

Kollemorten var en noget trist by, men havde et par klare plusser: Købmanden og Hærvejscenteret.
På Hærvejscenteret i Kollemorten bor man i hytter og på grund af Covid-19 fik hver gruppe en hytte for sig selv. Og til blot 100 kr. pr. person.
Der er desuden fine faciliteter med køkken, bad og toilet.
Stedet er primært baseret på selvbetjening, men Hans Jørgen kom forbi nogle gange for at tjekke, at alt var OK. Rigtig god service.

Kort efter vi var installeret, kom også de to kvinder (Sofie og Helle), og de viste sig at være erfarne vandrere, som bl.a. havde gået flere gange på Caminoen.
Så om aftenen blev der delt pizza og rødvin og udvekslet historier om vandring og alt muligt andet. Det blev en super hyggelig aften!

Koustrupgård Shelter
Shelterpladsen ved Koustrupgård
Hærvejen
Vi er vist på Hærvejen
Hvil ved kirke
Pause ved Øster Nykirke
Hærvejen - Kollemorten
Hærvejscenteret i Kollemorten

Etape 7: Kollemorten - Jelling - 19 km.

Efter et bad om morgenen på Hærvejscenteret fik vi pakket sammen og kom ud på vejen.
Dagen gik meget ad markveje forbi landbrug, og på et tidspunkt gik vi under Midtjyske Motorvej mellem Brande og Vejle. Vores anden motorvejskrydsning på Hærvejen.

Da vi gik forbi Givskud, kom vi forbi Knudshøje shelterplads med 3 sheltere, som er ejet af Vejle Kommune.
Her havde nogle familiefædre med en flok børn indtaget pladsen med det helt store setup af udstyr – trailer, campingmøbler, flere bålgryder, hjemmelavet pavillon m.m.
De havde booket alle sheltere hele weekenden, og vi havde en kontrolleret meningsudveksling om at give plads til de vandrende, der måtte komme forbi for at overnatte i shelter.
Faktisk havde der aftenen før været et ungt par, som der åbenbart ikke kunne findes plads til i shelterne. De havde dog fået lov til, at låne en presenning så de kunne lave et lille primitiv ly for natten!
I disse tider med Covid-19 kan man sagtens argumentere imod, at rykke for tæt sammen i shelterne. Men det lød ikke som om, situationen ville have været anderledes uden Corona.

Mod Jelling gik det videre ad mindre landeveje og vi kom ind i byen lige ved kirken og museet. Her var det muligt, at købe lidt mad og kolde drikke.
Foran kirken gik vi op på toppen af gravhøjen, og igen syntes vi, at de lettere udgave af vores rygsække var behagelige.

Herberget i Jelling var desværre Corona-lukket, så vi havde lejet en hytte på Jelling Familie Camping. Den var meget dyrere og ikke bedre end den i Kollemorten.
Og mere vigtigt – der var ingen andre vandrere i hytterne på campingpladsen, så ingen hyggelig snak om aftenen.
Campingpladsens største plus var dens café med rigtig god mad.

Under Motorvej
Under Midtjyske motorvej
Vådt på Hærvejen
Sti delt med landbruget
Viadukt
Viadukt med begrænset plads
Selfie
Selfie fra gravhøjen

Etape 8: Jelling – Vingsted - 14 km.

Morgenen bød på ultralet finregn. Den slags, hvor man godt kunne mærke, at det regnede, men ikke så meget, at man egentlig blev rigtig våd af den. Vi gik af sted uden regnslag og regnen stoppede heldigvis kort efter.
Men det var stadig en fugtig og lidt småkølig morgen, så da vi gik lige forbi Jelling togstation var det lidt fristende, at finde en hurtig togtur tilbage til bilen. Men nej, vi skulle naturligvis videre til fods.

Efter Jelling gik vi forbi golfbanen og en anden campingplads syd for byen via et stykke meget trafikeret landevej.
På denne del af turen var der meget færre hærvejsskilte end tidligere, men vi havde naturligvis styr på ruten.
Landevejen begyndte, at gå meget opad og på en højt beliggende vej, var der en fantastisk udsigt over Fårup Sø med herregården Fårupgård på den anden side. På den vej lå et par huse med en rigtig fin beliggenhed.
Vejen fortsatte i højden, og i et sving var der den vildeste udsigt over landskabet med Vejle by i baggrunden. Her var placeret en lille fin bænk og et bord, som havde indbygget en fin frise med pilgrimslogoet. Vi antog, at bænken var tiltænkt hærvejsvandrere, så her blev vi nødt til, at holde en pause.

Fra bænken gik det nedad til Haraldskær, hvor vi ramte en velkendt sti. Det er nemlig her, at Hærvejen deler rute med Kyst til kyst stien, som vi gik i 2019.
Vi gik videre til Vingsted, hvor denne sektion af Hærvejen sluttede for os.

Fra Vingsted gik vi et par kilometer (mest opad) til Ødsted, hvor vi først spiste frokost og bagefter tog en bus til Vejle og en anden bus videre til bilen i Nørre Snede.

Trafikeret vej
Trafikeret vej men ingen sti
Udsigt på Hærvejen
Udsigt over Fårup Sø
Nysgerrig
Lidt nysgerrig
Bænk på Hærvejen
Pilgrimsbænk med udsigt

Etape 0: Vingsted - Bække - 25 km.

Dette stykke af Hærvejen deler sti med Kyst til Kyst Stien.
Vi gik denne i sommeren 2019 og vælger derfor, at springe dette stykke over denne gang.
Se evt. Dag 5 i vores beskrivelse af Kyst til Kyst Stien.

Etape 9: Bække - Kongeåen - 21 km.

Efter et koldt forår blev det pludselig sommervejr den sidste weekend i maj 2021. Der var udsigt til klar sol og 20 grader begge dage, så vi besluttede os for at tage de to næste etaper på Hærvejen.
Logistikken blev klaret ved hjælp af to biler. Den ene blev efterladt i Jels, og så kørte vi i den anden op til Bække, hvor starten så gik lørdag ved 10-tiden.
De første 6 km af dagen havde temaet: “Cykelsti langs vej”. Faktisk gik vi på asfalt det meste af dagen.
Efter dette stykke holdt vi pause ved kirken i Læborg – den fineste lille kirke, som gemte sig bag træerne, fordi tårnet var ret så lille. Herfra gik det af stier og mindre veje ind mod Vejen, og lige før byen gik vi under en motorvej (E20) for tredje gang på vores Hærvejstur.
Vejen by overraskede os, fordi byen var noget større end vi havde forventet. Der er virkelig et rigt handelsliv i byen og det var hyggeligt, at vandre hele vejen gennem hovedgaden i det dejlige vejr.
Efter Vejen gik vi ad en sti til Askov, hvor vi handlede det sidste ind i den lokale Brugs.
Det sidste af turen gik forbi Skibelund Krat, som ligger i et smukt, kuperet område og videre til vores destination som var Frihedsbroen ved Kongeåen.
Frihedsbroen var en simpel træbro ved genforeningen i 1920, men få år efter blev den nuværende bro bygget. Gelænderet er malet i røde og hvide farver for at symbolisere det danske tilhørsforhold.
Vi var tydeligvis havnet lige ved et vigtigt stykke danmarkshistorie. Flere gange kom der grupper af mennesker i biler for at besøge stedet.
Lige ved broen ligger der en shelterplads og i beskrivelsen er der også nævnt en teltplads. Denne var dog svær, at lokalisere nøjagtigt, så de i alt 3 telte på stedet var plantet lidt tilfældigt hvor der nu var plads.
De to andre telte tilhørte en erfaren friluftkvinde og hendes to børn, samt datterens kæreste. De var alle på kanotur på Kongeåen og vi fik nogle hyggelige snakke om udstyr, tidligere ture, fugle og alt muligt andet.
Det blev dog ikke nogen sen aften for vores vedkommende. Vores kroppe var lidt brugte efter dagens vandring. Det var tydeligt, at vi denne gang var startet fra “sofaen” og ikke havde taget nogen træningsture overhovedet.

Afgang fra Bække
Afgang fra Bække
Under motorvejen på Hærvejen
Passage under E20 ved Vejen
Frihedsbroen ved Kongeåen
Frihedsbroen over Kongeåen
Hærvejen - Teltet er klar
En lille plads til teltet

Etape 10: Kongeåen – Jels - 18 km.

Søndag var det en tåget og kølig morgen ved Frihedsbroen. Der gik dog ikke længe inden solen fik magten og gjorde klar til endnu en varm dag.
Vi fik et ret fugtigt telt pakket ned, spiste en ”Bamsebolle” og kom af sted ved 9-tiden.
Ruten denne dag var meget anderledes end den foregående, primært på stier og i skov.
Først gik vi via en sti forbi Kongeåen Herberg, og mod Knagemøllen gik det gennem led, hen over marker og via en sti langs Kongeåen. Nogle steder var stien noget våd og vi kom ikke helt tørskoet gennem dette stykke.
Fra den gamle mølle var det på asfalt til Skodborg by, hvor vi gik omkring DagliBrugsen. Her holdt vi pause og fik en tidlig frokost.
Efter Skodborg var resten af turen primært gennem skov, og alt var bare så grønt i det klare solskin.
Nogle steder var stierne stadig ret smattede efter et vådt forår, og vi blev overhalet af et par mountainbikere, der højlydt brokkede sig over stiens beskaffenhed. Til fods var det lettere at finde en vej rundt om de værste vandhuller.
Efter nogle kilometer i skoven kom vi til Jels, hvor vi gik forbi Jels Nedersø. Her var der dejlig sommerstemning, hvor man tydeligt kunne høre de badende ved Søbadet.
Ved SuperBrugsen i Jels stod en varm bil klar og vi kunne afslutte denne korte sektion. Det sidste stykke fra Jels til Padborg regner vi med at gå i sommerferien.

Tåget morgen ved Kongeåen
Tågen morgen ved Kongeåen
Sti langs Kongeåen
På stiens langs Kongeåen
Knagemøllen - Hærvejen
Ved Knagemølle
Gennem skoven mod Jels
Gennem skoven mod Jels

Etape 11: Jels - Vojens - 22 km.

I sommerferien 2021 havde vi planlagt, at gå det sidste stykke af Hærvejen fra Jels til Padborg.
Vi skulle med offentlig transport til udgangspunktet i Jels, så det var sidst på formiddagen inden vi kom ud på ruten.
I Jels gik vi forbi Jels Mølle og ud af byen. Det første stykke gik ad markveje og herefter et stort stykke primært gennem skov. Vi kom forbi Ellegård Herberg, hvor vi glemte, at dreje, så det kostede godt 1 km omvej.
Lige inden vores frokostpause kom vi forbi et super flot område langs Nørreå, hvor det gik op og ned ad bakke på små stier.
Efter skoven gik det ad småveje til den lille by Jegerup. På dette stykke mødte vi to unge fyre med stor oppakning. De havde været 2 uger på Hærvejen og havde gået 150 km. Friskt!
Ved Jegerup holdt vi pause ved kirken inden det sidste stykke til Vojen, hvor vi passerede den nedlagte jernbane til Haderslev, hvor der nu er kørsel med veterantog.
Vores overnatning var på Vojens Camping, som er en del af Vojens Hallerne. Det er faktisk en fin lille bynær campingplads med rigtigt gode faciliteter.
Men ud over et par sent ankomne beboere i en hytte var vi HELT alene på pladsen. Altså en hel campingplads med et enkelt lille MSR-telt i den ene hjørne! Det virkede helt surrealistisk.
Fordelen ved en campingplads nær byen, er gode mulighed for indkøb og take-away mad. Ulempen ved at ligge en lørdag sommeraften i en by, er byens mange lyde. Vi kunne høre både musik, råben, horn, fyrværkeri … og sidst men ikke mindst en forbandet masse råger der boede tæt ved pladsen.
Fra Vojens skulle vi videre mod Immervad Herberg, men desværre havde Liv trukket med en skade på den sidste del af turen og den var langt fra blevet bedre i nattens løb.
Der var også andre ting der talte imod at fortsætte. Vi var nok generelt ved, at være mæt af Hærvejen. Den sidste del skulle efter sigende ikke være den mest spændende – primært på veje. Og så var der også lidt risiko for regn.
Derfor valgte vi om morgenen, at afslutte vores projekt Hærvej og tage toget væk fra Vojens.
På nuværende tidspunkt har vi ingen planer om, at færdiggøre stykket. Vi har til gengæld talt om senere, at tage et stykke af Hærvejen i Nordjylland.

Forbi Jels Mølle
Forbi Jels Mølle
Hærvejen - Flot tur ved Nørreå
Stierne langs Nørreå
Veteranbanen
Veteranbanen til Haderslev
Hærvejen - Ene på Vojens Camping
Helt alene på camping

Etape ?-?: Vojens - Grænsen ~70 km.

Dette stykke er droppet indtil videre. Se mere i beskrivelsen af etape 11 ovenfor.

Opsummering.

Hærvejen har været en meget positiv oplevelse, og meget mere varieret end vi havde troet.
Især vores første etaper fra Viborg til Vrads Sande har været meget smukke. Resten af turen har været en blanding af markveje, grusveje og mindre landeveje – gennem skov og på naturstier – med flere spændende steder undervejs.
Enkelte dage har været meget på asfalt. Og selv om det ikke altid er det mest spændende, kan det på nogle måder mere varieret, end hvis man går gennem en skov.
Fordelen ved Hærvejen er, at der er mange overnatningsmuligheder undervejs. Blandt andet kan man om sommeren sove på et af de mange herberger der findes langs ruten. Og ellers er der mange telt- og shelterpladser på turen, dog ser det lidt tyndt ud på den sydligste del.
Se mere om hærvejen på: https://www.haervej.dk/

Herunder er et kort på Google Maps med vores rute (klik på billedet).
De røde og blå ruter er vores dagetaper.